Koncept
Du køber en specialbil, der er seriøst gennemgået og udbedret for fejl og mangler, det umiddelbart er muligt for os at forudse.

Bilen er nysynet og serviceret således, at du kan nyde dit nye køretøj uden at tænke på andet end almindeligt eftersyn af det, der er normalt forekommende vedligehold, på netop din bil.

Den handel du laver med os er selvfølgelig omfattet af de generelle betingelser for køb,
jf. købelovens bestemmelser.

Vi er ikke kræmmere, hvilket betyder at vor prisfastsættelse er afstemt efter produktets kvalitet og værd. Du får bilen leveret på din adresse og med nummerplader, hvis du ønsker det.

Med hver bil følger en historie med relevante oplysninger i forhold til de reparationer, der tidligere er foretaget, og hvad vi har foretaget, inden du kom ind i billedet.

Ejertidssupport
Skulle der opstå et problem. med din bil i den tid du står som ejer af den. kan du trække på vores ekspertise. Du har nemlig tilkøbt en ejertidssupport ved at handle med SAAB-Entusiasten.

Vi tilbyder reparation eller anviser det bedste eller billigste værksted, der kan afhjælpe dit problem.

Ønsker du at sætte dit personlige præg på din entusiastbil, hjælper vi gerne hermed.

Vores målsætning er at vedligeholde og skærpe interessen for SAAB-biler generelt.

Saab-entusiasten I/S har hjemme i Esbjerg, hvorfra reparationer og service samt klargøring til syn også finder sted.